Emily & Luna
Rest into
Menopause
Urban retreat
Efteråret 2024
Døjer du med hedeture, forstyrret nattesøvn og ledsmerter?
Kredser dine tanker sig om, hvordan præ- og overgangsalderen kommer til at udspille sig for dig?
Eller længes du efter et ståsted i denne foranderlige og uforudsigelige tid?
Så kom og vær med på to nærende urban retreatdage fyldt med viden og værktøjer om præovergangsalderen og overgangsalderen.
Vi dykker ned i den kvindelige cyklus, ro som et værktøj til regenerering, og de fysiologiske og følelsesmæssige aspekter i disse overgange.
Lær at navigere i transitionen, mens du lever dit bedste liv uden frygt og stress.
Indholdet er fordelt over to skønne dage med en måneds pause indimellem, så du kan nå at integrere de redskaber, du får.
Der vil være fuld forplejning i løbet af dagene. Det eneste, du skal, er derfor at møde op og tillade dig selv at modtage - så står vi for at forkæle dig med viden, yoga, nærende mad og fællesskab.
Vi sørger også for alt yogaudstyr, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dit eget, hvis du foretrækker dette.
Sørg for at tage behageligt tøj på, som du kan lave yoga i og være i hele dagen. Der er rig mulighed for at klæde om, når du ankommer.
Sådan ser en dag ud
9.45: Ankomst
10-13: Velkomst, kernetræning og oplæg
13-14.30: Frokost + pause
14.30-16: Oplæg
16-18.30: Yoga, meditation & NADA
19-21: Aftensmad
21: Tak for idag
Sæt kryds i kalenderen
Til efteråret 2024
To lørdage, kl. 10-21
Det foregår centralt på Vesterbro - blot 10 min. gang fra Københavns Hovedbanegård.
Pris: 2900 kr. for begge dage
Tag en veninde med: 2500 kr. for begge dage / person
Dag 1: ET LIV I BALANCE
Vi starter vores urban retreat serie med at lære om den kvindelige cyklus, og hvor meget godt, der kan være at hente i vores iboende cykliske natur.
Dette fører os nemlig videre til temaet ro om eftermiddagen. I vores travle kultur, er hvile ikke prioriteret og netop vores cykliske natur inviterer os til finde ro hver måned. Denne regelmæssighed ændrer sig i præ- og overgangsalderen med udeblivende og uregelmæssige cyklusser, men ikke desto mindre er det stadig enormt vigtigt at tage pausen for at genoplade sig selv og sørge for at have et balanceret nervesystem.
Her skal vi derfor også se på nogle værktøjer til at bibeholde pausen og roligheden trods svingende hormoner.
R O
(tilstand af) fysisk hvile med ingen eller kun meget lidt aktivitet;
tilstand uden bekymring, nervøsitet, travlhed el.lign.;
(følelse af) harmoni eller afslappethed;
tilstand uden støj eller forstyrrelser
“
”
Dag 2: FInd dine indre styrker
På vores anden retreat dag skal vi dykke mere ned i det fysiologiske og se på, hvilke hormonelle ændringer kvindekroppen går igennem i præ- og overgangsalderen.
Dette følges op af eftermiddagens oplæg med konkrete værktøjer til at navigere disse fysiologiske ændringer. Her vil vi både komme ind på praktiske værktøjer så som mad, koststilskud og motion, men også de mere subtile og psykologiske. Vi vil også introducere de fem psyko-spirituelle faser i præ- og overgangsalderen. De er et fantastisk redskab til at sætte denne periode i en ny kontekst og give et indblik i, hvordan perioden kan være åbningen til en dybere forbindelse til sig og verdenen i det hele tage.
BEGGE DAGE
Vi starter dagene med en yogapraksis, som godt kan give én varmen - fokus er på vores kerne. Med hormoner i konstant forandring er det godt at få gang i vores system inden vi skal sidde stille og høre oplæg.
Vi spiser herefter en frokost og holder en lille pause, hvor man er velkommen til at gå en tur.
Efter frokost starter vi med dagens andet oplæg. Vi holder en kort pause og derefter er det dagens anden yogapraksis - denne er mere blid og feminin. Vi fokuserer på nydelse, næring og nærvær. Vi afslutter praksissen med en meditation og valgfri NADA (øreakupunktur) behandling.
Herefter er det tid til aftensmad og fællesskab, hvor vi har sat en menu sammen med gode og nærende råvarer.
Næring
Der vil blive lavet nærende økologisk og plantebaseret snacks, frokost og aftensmad med ugangspunkt i fødevarer, der støtter op om de hormonelle udfordringer, som præ- & overgangsalderen fører med sig.
Ved allergener, oplys venligst dette i din tilmelding, så vi kan tage højde for det i god tid.
NADA
NADA er en form for øreakupunktur, hvor der stikkes i fem specifikke punkter. Disse punkter er særligt gavnlige for at berolige nervesystemet og afgifte kroppen. Et værktøj, som kan være gavnligt for en bedre nattesøvn uden hedeture og et generelt højere alarmberedskab, som kroppen i præ- og overgangsalderen går igennem.
Hvis man ikke bryder sig om nåle, er det naturligvis muligt helt at undlade at modtage behandlingen. Det er også muligt at modtage behandlingen blot med akupressur kugler i stedet. Disse klistres på punktet og kan sidde i op til en uge efterfølgende.
UNDERVISERE
Emily
Emily er Dansk-amerikaner, 44 år og har boet i Danmark i over 20 år. Udover at være mor til to teenagepiger, er hun universitetsuddannet i USA inden for køn og seksualitet og har en kandidat i socialt arbejde fra Danmark. Derudover er hun uddannet NLP coach practitioner, Shakti kvindecirkel-leder, Shakti yoga mentor og snart færdiguddannet Kundalini yogalærer. Emily er en erfaren workshop- og oplægsholder, drevet af en passion om at hjælpe kvinder med at leve mere i balance med deres selv og deres feminine bevidsthed og energi.
Luna
Luna er en kreativ sjæl med flere års erfaring i det plantebaserede køkken og driver madbloggen cuminandyin.com. Hun har beskæftiget sig som jurist på den internationale scene og undervist på Københavns universitet. Luna er derudover uddannet yin, tantrisk hatha og shakti yogalærer samt certificeret i NADA akupunktur. Til daglig bor hun i Schweiz med sin kæreste og nyder bjerglivet.
Lunas vision er, at hjælpe kvinder med at finde tilbage til dem selv og deres iboende kraft ved at skabe tillid til og ære den cykliske proces.
Alt dette får du
Yoga
Værktøjer
Måltider
NADA
Fællesskab
og en lille goodiebag
Tid, sted og pris
Hvornår og hvor finder det sted? | Retreatdagene holdes til efteråret 2024 på Vesterbro hos Emily. Det ligger 10 min. gang fra Kbh. Hovedbanegård. |
Hvad koster det? Og er prisen for begge dage? | Det koster 2900 kr. for begge dage ELLER 2500 kr. / person, hvis du tager en veninde/søster/mor med. Prisen er inkl. fuld forplejening med te og snacks, frokost og aftensmad samt en lille goodiebag. |
Kan jeg betale i rater? | Ja. Du skal betale et ikke-refunderbart depositum på 500 kr. ved tilmelding. |
Spørgsmål og svar
Er det primært for kvinder i enten præ- eller overgangsalderen? | Ja, retreatet retter sig primært til folk, der er begyndt at opdage hormonelle og andre skift i kroppen og sindet, og som er i præ-og overgangsalderen. |
Skal jeg have erfaring med yoga før? | Nej. Alle yogapraksiser vil være tilgængelige for alle kropstyper og erfaringer. |
Hvad er inkluderet i prisen? | 6 timers yoga og meditation fra forskellige traditioner, 6 timers oplæg om div. viden/værktøjer, plantebaseret nærende snacks og te, 2 x frokost og 2 x middage, oplægsmaterialer, 2 x NADA behandlinger og en goodie bag (med bl.a. inspirerende opskrifter og ressourcer til at støtte din ro-praksis efterfølgende). |
Kan jeg blot deltage på en af dagene? | Nej, desværre. Vi ønsker at skabe fællesskab mellem deltagerne, som kræver at folk har tid til at lære hinanden at kende og skabe tillid til at være en del af fællesskabet. Du er velkommen til at skrive til os for interesse, så kan vi vende tilbage, når vi holder lignende workshops. |
Hvad hvis jeg bliver forhindret i at deltage? | Du er velkommen til at sælge din plads, og vi er også gerne behjælpelige med at formidle dette, men vi refunderer ikke prisen. |
Skal jeg medbringe noget? | Du skal kun medbringe dig selv (og evt. dit eget yogaudstyr, hvis du foretrækker det, frem for det, vi stiller til rådighed). |
Spørgsmål?
Skriv til os på
eller via vores instagram
@girlcollective
@cuminandyin
Tilmelding og betaling
Tilmelding: emily@girlcollective.dk
Betaling: Mobilepay eller bank overførsel
500 kr. depositum betales ved tilmelding
Pris: 2900 kr. for begge dage
Tag en veninde med: 2500 kr. for begge dage / person
inkl. fuld forplejning og goodiebag
Vores vision med retreatet er at skabe et rum for vidensdeling og nydelse
således at flere kvinder kan navigere
trygt igennem et af livets største transitioner.
Vi ser frem til at dele dagene med dig, Emily & Luna